Wallet, hvad for en skal jeg ha?

Det er tid til at lave wallets og vælge hvad der passer dig bedst.

I sidste post beskrev jeg de forskellige typer wallets, deres fordele og ulemper. Nu vil jeg give mit bud på gode valg indenfor hver af kategorierne. I nogle kategorier vil jeg kun kunne give et enkelt, i andre vil jeg komme med flere bud, hvis jeg mener de løser hver deres niche. Jeg er på igen måde et orakel, så der kan sagtens risikere at findes andre gode alternativer derude, end dem jeg peger på 🙂

Desktop Wallets:

Hvis du vil have brugervenlighed så vælg Exodus eller Jaxx de er nemme at finde rundt i og understøtter også en håndfuld altcoins. Jaxx fås også til Mac OS X, Linux og som mobile wallet. Hvis du vil have hardcore funktionalitet så vælg enten Electrum eller, hvis det skal være en fuld node (hvor du henter hele blockchain) så vælg Bitcoin Core. Advarsel, Bitcoin Core er ikke for nybegyndere 🙂 og Blockchain fylder pt mere end 130 Gigabyte!

Mobile Wallets: 

Min absolutte favorit her er Jaxx. Som sin desktop variant så er den nem at bruge, og den understøtter en god portion Altcoins. Hvis du skal have en ren Bitcoin wallet, så er Bread et rigtigt godt valg. Den er om muligt endnu bedre designet end Jaxx, men kan som sagt udelukkende håndtere Bitcoins. De fås begge til både iOS og Android. Find dem på henholdsvis Apple App Store og Google Play Store.

Paper Wallets: 

Jeg vil anbefale, at du laver dine paper wallets med en rigtig Desktop klient fremfor en web baseret paper wallet generator. For eksempel kan du bruge Electrum, hvis det er til Bitcoins. Lav dem på en computer der er offline, og print dem på en printer der heller ikke er forbundet til internettet. Vær opmærksom på, at der HAR været tilfælde hvor printeres firmware har været hacket til at opsnappe paper wallets. Hvis det er Etherium eller ERC20 tokens/coins du vil have på en paper wallet, så er den bedste løsning nok at gøre det ved brug af MyEtherWallet. Det er knap så sikkert, men så vidt jeg ved, er der ikke så mange andre brugervenlige løsninger på dette endnu. Et bedre alternativ ville være en hardware wallet, se længere nede.

Online Web Wallets:

Hvis du absolut skal bruge en online wallet, så vil jeg anbefale Coinbase.

 

Browser/plugin Wallets: 

Her er min anbefaling helt klart MyEtherWallet. Den er speciel, idet den både kan stå alene og den kan bruges i kombination med en lang række andre wallets. Mange bruger den i kombination med en browser plugin wallet der hedder Metamask. Det der gør, at MyEtherWallet får min anbefaling er, at den supporterer en lang række såkaldte Altcoins, dvs de små “crypto valutaer”. Det er interessant, fordi det fortrinsvis er dem, du handler med på Bitcoin Exchanges (mere om dem senere).

Hardware wallets:

Keepkey: Rigtig flot og god kvalitet. Enkelt og stilfuldt design, der signalerer klasse. Så absolut den jeg bruger mest. Hvis jeg skal nævne en akilleshæl, så er det, er de har været knap så hurtige med at få deres software med. Derfor understøtter de endnu ikke ERC20 tokens. Men det er på deres roadmap for Q1 2018, så det er jo lige om hjørnet. Hvis du benytter en nyere computer med USB-C, så gør dig selv den tjeneste og køb et meget kort USB micro-b til USB-C kabel, når du alligevel bestiller.

Du kan købe KeepKey på Amazon her.

 

Ledger Nano S: Nok den mest populære hardware wallet på markedet. Den har været fremme noget længere tid end KeepKey. Den udmærker sig ved, at kunne integrere med MyEtherWallet, og den vej rundt kan du få understøttelse for ERC20 coins. Det er jo et stort plus. Designet er dog ikke på højde med KeepKey. Til gengæld er den lidt billigere. Pt udsolgt indtil marts alle steder :/

Husk at købe et usb micro-b til usb-c, hvis du bruger en computer, som kun har usb-c (mac for eksempel) (gælder både for keepkey og ledger)

Ledger Nano Blue: Toppen af poppen, og den er så ny, at den pt er udsolgt og først kommer på lager igen til marts.

 

TIP. Køb kun hardware wallets hos autoriserede forhandlere. Og sørg for at checke indpakningen når du modtager din wallet. De sendes i specialforseglet indpakning, og denne SKAL være intakt. 

Skriv et svar